Hun har levet, elsket, brændt nallerne – og hun er ikke bange for at dele ud af sine erfaringer. Hvilket hun gør i det nye soloshow.
Pernille har mange talenter, hun er uddannet skuespiller. Mange husker hende fra TV-serier såsom Taxa, Krøniken m.m. og senest i en glansrolle i Anders Refn’s film “ De forbandede år” – jo Pernille Højmark har mange strenge at spille på, hvilket man vil få at se i hendes nye soloshow.
i 2019 tog hun springet og debuterer med egne sange på albummet: PORTRÆT.
Sange om op og nedture, skismisse, forelskelse og druk.
Sange om at forlade sig selv og finde hjem igen. Sange om at stå ved sig selv og acceptere at ha’ fis i kasketten.
Det Kompetente Orkester, understreger på fornemste vis de mange stemninger og stilarter, såsom salsa, samba, rock reggae og sågar en tango!
Der må danses, jubles, grines, grædes og tænkes(lidt).
Over egne numre, vil aftenen blive krydret med danske ynglings klassikere…
Alt i alt en skøn og varieret aften.