Sara Grabow er sanger, komponist og forfatter uddannet fra Rytmisk Musikkonservatorium i 2005. Sara har adskillige udgivelser bag sig, senest børnebogen “Sophia &Regnvejrsdyret” med tilhørende sange.
Sara Grabow er helt sin egen. Alligevel er det nærliggende at præsentere hende som Sebastians datter. Hun er flasket op med poesi og nærvær i sangene, og det ligger naturligt i blodet, at musik kan skabe fællesskab som intet andet.
Sara har hele to sange med i Højskolesangebogen bl.a. sangen om skilsmisse: Blomsterkransebrud. Sara er en personlig og nærværende formidler, der elsker at fortælle berigende anekdoter mellem sangene.
Saras musik er beroligende og nærværende og er skabt til det formål, at skabe mere kontakt indad, til os selv, men også udad til hinanden.
Sara studerer sideløbende teologi på Københavns Universitet, hvor hun forsker i menneskers forhold til det rituelle rum og lydens og troens særlige indvirkning.